Fact: eksperimentel arkæologi går ud på at afprøve vor viden om fortidens teknologi og levevilkår ved at genskabe værktøjer, omstændigheder og arbejdsmetoder så nøjagtigt som muligt, for dermed at undersøge hvorvidt arkæologiske genstande kan reproduceres idag - og dermed om vor viden om deres produktion er nøjagtig. Eksperimenterende arkæologer kan ses overalt i det danske sommerland, hvor de sidder i marker og enge med knæene oppe om ørerne og genskaber autentiske magrede lerkar, flinteøkser og oldtidshytteost. Den typiske eksperimenterende arkæolog er nem at genkende på hans lerplettede fingre og hans forvirrede mumlen om kalkmaleriernes kildeværdi. Andre eksperimenterende arkæologer er sværere at identificere. Disse mere subtile væsner blander sig næsten perfekt med resten af samfundet. Din nabo kunne være en af dem. Lugter han nogensinde af oldtidshytteost? Det tænkte jeg nok.
Adskillige af mine trofaste læsere har i den seneste tid spurgt mig, hvordan det egentlig går med mig her i The Shire, når jeg ikke er på Gral-quest.
Til alle jer nysgerrige sjæle kan jeg hermed oplyse, at jeg netop i disse dage har iværksat mit eget videnskabelige eksperiment, som går ud på følgende: at påvise, ved hjælp af nøje gennemtænkte eksperimenter og en tilnærmelsesvis rekonstruktion af fordums omstændigheder, hvorvidt vor viden om sumpfod under Første Verdenskrig er nøjagtig.
Sumpfod var et stort problem for de stakkels soldater på den mudrede Vestfront, og går i al sin enkelhed ud på, at snævert indpakkede fødder, hvis de bliver udsat for tilstrækkeligt sumpede tilstande over en længere periode, vil begynde at mugne og gå i opløsning. Sumpfod kan, i modsætning til frostbid, opstå i temperaturer op til 16 grader Celsius.
Min problemformulering er følgende: hvor hurtigt vil sumpfod opstå i mine fødder?
Mit metodevalg er følgende: stramme, brune glitterkondisko, som er lufttætte fordi de er lavet af PVC, lange arbejdsdage og endnu længere vandreture for at komme frem og tilbage - og Dommedagsregn. Masser af Dommedagsregn!
Selvom min genskabning af omstændighederne på Vestfronten ikke er helt nøjagtig (her er en lykkelig mangel på giftgas, granater, syngende tyskere og pigtråd) er kulden og regnen ikke helt ved siden af. Jeg kan allerede nu melde, at der breder sig en ugudelig hørm fra førnævnte brune glittersko.
De trofaste læsere kan regne med snarlige opdateringer som mit videnskabelige arkæologi-forsøg skrider frem. Hvis nogen ved, hvor man kan søge legater for denne form for videnskabelig selvopfordring extraordinaire, så send venligst oplysninger til: Våd Forfrossen Arkæolog, Fjerde vandpyt fra venstre, Kildare Street, Dublin 1.
3 kommentarer:
Jeg ved ikke, om man kan få tilskud til den slags selvpinsler, men til gengæld kunne du måske genskabe en af de andre omstændigheder ved skyttegravskrigen: PAKKEN HJEMMEFRA! Den indeholdt, har jeg hørt, meget ofte tørre, uldne sokker, rene underbukser og andre fornødenheder. En anden mulighed, hvis dette eksperiment bliver for hårdt, kunne være at finde ud af, hvor lang tid det tager for vandet at løbe UD af en vikingesko: Den sandallignende slags, der er skåret ud af et helt stykke skind og bundet sammen ovenpå vristen med en snor. Som enhver ved, var vikingerne kendt viden om for deres rene (og oftest tørre) tæer.
Løsning: gummistøvler. Eller måske en kajak.
Det grænser jo næsten til re-enactment, nu hvor pakken hjemmefra er ankommet :-)
Overvejelse: Går hobbitter ikke normalt barfodet? Hvordan forholder de lokale sig til dette interessante eksperiment? Bare vent - inden længe bliver du tilbudt en nydelig lille tømmerflåde, med en tilhørende fint udskåret stage, så du kan ankomme standsmæssigt til museet.
Send en kommentar